Rib House og KollegaKompagniet præsenterer nye Steak & Stormester-arrangementer i marts 2024.

Nye Steak & Stormester-arrangementer i marts 2024

Tirsdag d. 6. februar 2024

Vi kan med glæde præsentere tre nye datoer for Steak & Stormester-arrangementer i foråret 2024. Arrangementerne afholdes i samarbejde med Rib House på deres restauranter i hhv. Køge, Slagelse og Holbæk. Der er tale om stormester-arrangementer d. 7., 14. og 21. marts 2024.

Nu har du chancen for at udfordre dine venner, kollegaer eller familiemedlemmer, når KollegaKompagniet lægger op til en forrygende aften med kreative og sjove opgaver. Her kan I stille op i en dyst mod andre hold. Sammen skal I finde på kreative løsninger på skøre opgaver, der er inspireret af tv-programmet Stormester.

Hvert hold kan bestå af max. 7 deltagere. Vi forbeholder os retten til at sammenlægge grupper, der ikke allerede er 6 eller 7 personer. Der vil være en præmie til aftenens vinderhold.

Dan jeres eget hold og mød op på en af de tre nævnte datoer. Tiden starter nu.

Samlet pris for mad og underholdning er 395 kr.

Steak & Stormester-arrangementer

  • Torsdag d. 7. marts 2024 kl. 18-22: Rib House Køge
  • Torsdag d. 14. marts 2024 kl. 18-22: Rib House Slagelse
  • Torsdag d. 21. marts 2024 kl. 18-22: Rib House Holbæk

Vælg mellem bøf eller laks med tilhørende salatbar og softice.

Aftenens program:
Kl. 17:30 åbnes dørene
Kl. 18:00 serveres maden
Kl. 19:30 starter spillet
Kl. 20:30 er der pause
Kl. 20:45 starter vi igen
Kl. 21:45 siger vi tak for i aften

Billetter købes ved at skrive til jensbrunk@ribhouse.dk, hvor du skal skrive ønsket antal billetter, og hvad I skal have at spise.
Der betales et depositum på 100 kr. pr. person. Dette betales ikke tilbage ved annullering under 14 dage før arrangementet.