Månedens Kollega - august 2025
Månedens Kollega i august er
» Josie Ingabire «
Vagtplanlægger ved Omsorg Sjælland
Susanne (til venstre) havde nomineret Josie med denne begrundelse:
“Josie er et energibundt uden lige. Hun har haft SÅ meget at se til, så mange nye ting at lære, og alligevel mødes man HVER morgen med det mest blændende smil, gode energi og et kæmpe knus.
Josie kan altid få et smil på læben hos alle os medarbejdere – og ikke altid fordi hun gør noget for det – man kan bare kigge på hende og se hendes fantastiske smil og udstråling, så kan man simpelthen ikke andet end at smile. I bliver nødt til at komme en tur ind forbi os i Omsorg Sjælland i Rudersdal (Holte), så vil I selv opleve det. Intet vil gøre mig mere glad end at kunne give noget tilbage til hende. Hun giver så meget til alle os andre, og selvom hun selv har meget travlt, så kan man ALTID spørge hende, og hun står klar. Josie, din skønne tøs – gid, du vinder. Tak for dig!“
Der er flere af Susannes og Josies kollegaer, som har sendt deres like til nomineringen, ligesom en tidligere kollega også har knyttet et par ord på nomineringen. Det var derfor ikke svært at vælge Månedens Kollega i august! Tillykke, Josie!
