Første Pointjagt på Kobæk Strand

Onsdag d. 23. august 2023

Onsdag d. 16. august havde 76 ph.d.-studerende iført sig sportsligt tøj og kampånd. De skulle nemlig på Pointjagt på Kobæk Strand, hvor sommervejret viste sig fra sin bedste side.

De 76 ph.d.-studerende var samlet på tværs af fire af landets universiteter. I flere dage havde de seminar på Kobæk Strand Hotel & Konference, og det var ønsket at runde opholdet af med en social aktivitet. Hotellet ligger smukt placeret uden for Skælskør og med kun 300 meter til Storebælt. Det var derfor nærliggende at vælge et teambuilding-event, der kunne foregå udendørs i de naturskønne omgivelser.

De studerende blev delt op i 13 hold, som skulle på Pointjagt hver for sig. I Pointjagt handler det om at nå at gennemføre så mange poster og opgaver som muligt i løbet af to timer. Det er med andre ord et orienteringsløb uden en fast rute.

De begav sig ud i området kun assisteret af hinanden og et oversigtskort over de 20 poster, som ventede dem. Der var både selvbetjente poster, hvor deltagerne selv kunne høste deres point, og bemandede poster med sværere udfordringer og mulighed for at score flere point. Ruten var ca. 4 km. lang. Det var således op til holdene selv at prioritere deres egen tid og indsats på betingelse af, at holdet ikke måtte dele sig op.

Pointjagt er tilrettelagt sådan, at de fleste kan være med i almindeligt gåtempo, men denne dag havde flere af deltagerne valgt at løbe rundt. Efter næsten to timers udfordringer kom det første hold i mål efter at have nået rundt til alle poster. Kort efter ankom de øvrige hold som perler på en snor, og regnskabet kunne gøres op. Spredningen var stor, men vinderholdet opnåede 49 ud af 50 mulige point. Flot klaret!

KollegaKompagniet-teambuilding-pointjagt-Kobæk-Strand-Skælskør-v2
Pointjagt ved Kobæk Strand - Skælskør

Det var en god eftermiddag, hvor alle deltagerne synedes glade og godt underholdt.

Tag et kig på vores udbud af aktiviteter på Kobæk Strand Hotel & Konference nedenfor. Du kan læse mere om faciliteterne her.

NB: Det er ingen nødvendighed at møde op i sportstøj. Ruten og eventet kan sagtens gennemføres i gåtempo. Vi anbefaler at møde op i praktisk fodtøj.