Månedens Kollega - september 2026

Månedens Kollega i september er

» Karina Werngreen «

Teamleder på Plejehjemmet på Kildemarksvej i Næstved Kommune

Simon, Sebastian, Lissie, Rikke og Sabine havde nomineret Karina med denne begrundelse:

“Karina er et helt særligt menneske og en kollega, man er utrolig heldig at have. Hun er omsorgsfuld, empatisk og har en fantastisk evne til altid at se det bedste i andre mennesker.

I en travl hverdag hvor tingene ikke altid er nemme, kæmper Karina for, at alle omkring hende skal have det godt. Hun ser mennesket bag opgaven og er altid klar til at hjælpe, lytte og finde en løsning.

Karina er både klog, struktureret og utrolig arbejdsom. Men det der virkelig kendetegner hende, er hendes vedholdenhed. Hun giver ikke op, selv når tingene bliver svære. Hun bliver ved med at kæmpe, finde nye veje og holde fast i det, hun tror på.

Hun gør en forskel – både for dem vi arbejder for, og for os, der er så heldige at være hendes kolleger.

Hvis nogen fortjener at blive forkælet med en kurv, så er det Karina!“

Vi har udvalgt Karina, fordi hun ikke giver op på holdets vegne. Det giver et stærkt team! Tillykke til Karina og kollegerne!