Første aften med "Steak & Stormester" bød på sjove udfordringer for venner og familie
Vores første aften med god middag og sjove Stormester-udfordringer er for nyligt blevet afholdt og sikke en aften! Det hele foregik på Rib House Slagelse, hvor 30 veloplagte venner, kollegaer og familiemedlemmer havde tilmeldt sig og fordelt sig på fem hold.
Arrangementet startede med middag, hvor deltagerne kunne nyde en steak eller et stykke laks og en lækker blanding af alle de gode ting i salatbaren. Middagen blev rundet af med softice til dessert, inden deltagerne gik videre ind i restaurantens selskabslokale.
Aftenens stormester-udfordringer blev løst med stor kreativitet og indlevelse af
- The Super Pouls
- The Boys
- Alkoholdet
- No Clue What to Do
- Krampekrukkerne
Aftenens samlede vinder blev Alkoholdet, som bestod af en grupper kollegaer fra Plejecentret Antvorskov. Endnu engang tillykke!
Nye Stormester-udfordringer er på vej!
Hold øje med vores hjemmeside og facebook-side. Vi gør det igen til foråret! I mellemtiden kan I for eksempel lege ‘Stormester’ derhjemme med disse gratis stormester-udfordringer.