Månedens Kollega - december 2023
Månedens Kollega i december er
» Hanne Holten «
Social- og sundhedsassistent ved Agerbækhuse i Køge Kommune
Rikke Sjølund havde nomineret Hanne med denne begrundelse:
“Min kollega Hanne er absolut fantastisk!
Foruden at hun er en virkelig dygtig SSA og én man kan lære en masse af, er hun altid opmærksom på om både kolleger og borgere har det godt.
Hun er typen der kommer med både velmente råd, komplimenter, smil, tager en personlig snak ved behov, deler sine opskrifter og bare sørger for at hele huset fungerer.
Hun har fingeren på pulsen og er god til at aflæse sine kollegaer og giver gerne et varmt kram, hvis man har brug for det ❤️
Desværre forlader hun mig/os til februar, da hun starter på en ny uddannelse.
Hun fortjener SÅ meget at blive påskønnet for sit (sam)arbejde de sidste 1,5 år.“
Vi har udvalgt Hanne, fordi det er godt for en arbejdsplads at have en samlende person. Tillykke, Hanne!