Månedens Kollega - juni 2024

Månedens Kollega i juni 2024 er Jane Mandrup fra Skovsminde Plejecenter i Græsted. Jane fik en gavekurv og et diplom. På billedet ses også Dorte Baundal, leder af Skovsminde Plejecenter.

Månedens Kollega i juni er

» Jane Mandrup «

Kontormedarbejder ved Skovsminde Plejecenter

Dorte (til højre) havde nomineret Jane med denne begrundelse:

Hun gør et kæmpe arbejde med at finde afløsere til vores arbejde. Og ikke mange anerkender det, hun laver. Vi har i de sidste 7 måneder arbejdet tæt sammen, da jeg har været hendes leder, men det har ikke gjort samarbejdet mindre værd. Jane har et fantastisk humør, selv når hun er presset. Hun er kærlig på den fineste måde for dem, hun møder. Så hun fortjener at blive Månedens Kollega!

Vi har udvalgt Jane, fordi de “usynlige” arbejdsopgaver fortjener at blive værdsat. Det er i mange tilfælde grundstenen for, at de mere synlige opgaver kan udføres. Jane er med sit gode humør et godt eksempel på dette.

Tillykke, Jane!