Månedens Kollega - januar 2025
Månedens Kollega i januar er
» Lotte Patheier «
SSA ved Agerbækhuse i Køge Kommune
Rikke (til venstre) havde nomineret Lotte med denne begrundelse:
“Lotte møder altid med et smil og kæmpe engagement. Hun er en vaskeægte foregangskvinde for den gode stemning og samarbejde blandt kollegerne på matriklen.
Hun arbejder ofte over og “går en ekstra mil” for sine kolleger. Desuden er hun vanvittig dygtig og professionel til sit job som medicinansvarlig, men stadig er hun så imødekommende, at alle tør komme til hende med undren eller spørgsmål, for hun svarer altid i en venlig (nærmest hjertelig) tone.
Lotte fortjener i den grad et tegn på vores påskønnelse.“
En af mange forudsætninger for en god arbejdsplads er et trygt rum at lære i, både for nye og gamle kollegaer. Dét bidrager Lotte til at skabe, og derfor har vi udvalgt hende som Månedens Kollega.
Tillykke, Lotte!