Månedens Kollega - oktober 2024
Månedens Kollega i oktober er
» Lise Lotte Heiden Nielsen «
SSA ved Tingstedet Daghjem i Herfølge i Køge Kommune
Maria Nielsen (til venstre) havde nomineret Lise Lotte med denne begrundelse:
“Jeg havde fået nyt arbejde og sagt mit nuværende op, men noget var bare helt forkert, men turde ikke indrømme at jeg havde begået en dumhed. Men min skønne kollega kunne mærke, jeg var så ked af det, og talte med chefen, og på den måde kom det i stand, at jeg kunne blive. Det vil jeg aldrig glemme.“
Medarbejdertrivsel er i stigende grad et afgørende parameter på enhver arbejdsplads. Her har Lise Lotte udvist en særlig fornemmelse og handlet på det, og det har gjort en stor forskel både for den enkelte medarbejder og for hele arbejdspladsen. Tillykke, Lise Lotte!